At gå i regression betyder "at gå tilbage" i tiden.
Står du uforstående over for fortidens hændelser, kan du i regression søge svar på hvorfor.
Ligeledes kan du i nutiden have nogle uhensigtsmæssige reaktioner og mønstre eller overbevisninger, som har rod i fortidens oplevelser.
En overbevisning kunne være: "Det går altid galt for mig", eller "Jeg duer ikke til noget". Ved at gå i regression kan vi finde den oplevelse, som er årsagen til dette. Vi helbreder dit sind for denne oplevelse, og din overbevisning vil du finde usand. Således er den ikke længere en hindring for dig. Det er nemlig aldrig for sent at få en lykkelig barndom.
Tidligere liv.
Det hænder ofte, at vi i regression kommer tilbage til noget der ligner tidligere liv. Her kan vi opleve os selv som en anden person, end den vi er idag.
Jeg tror af hele mit hjerte på reinkarnation. Det er derfor naturligt for mig at kigge på tidligere liv.
Troen på tidligere liv er IKKE en forudsætning for at gå i regression. Tro er ingen hindring. Det er blot nødvendigt, at du åbner sindet for det scenarie, som nu viser sig. Scenariet kan være symbolsk som i drømme. Om du tager scenariet til dig som en drøm eller som tidligere liv er underordnet for den terapeutiske virkning.
Hvad har regression gjort for mig?
Jeg har selv haft mange dejlige oplevelser i regression. Her er nogle af dem.
Jeg tog på jagt efter resurser fra tidligere liv, som jeg kunne have gavn af i dette liv. Her oplevede jeg mig selv som en glad dansende Masai-kvinde. Det var meget specielt at have en afrikansk hudfarve og store hænder og fødder. Men den energiske fornemmelse af danseglæde var meget let at genkende. Jeg bruger ofte dansen hjemme til at få energi af (f.eks. til opvasken, som derfor nogle gange kommer til at tage temmelig lang tid).
Jeg tog på jagt efter grunden til mit (daværende) lave selvværd og følelsen af udbrændthed. Jeg kom tilbage til min fostertilstand, hvor jeg med al tydelighed oplevede min mors manglende behov for at få flere børn. Jeg var klar over at hun ønskede graviditeten afbrudt, men blev frarådet det af lægen. Jeg var således klar over min egen livsfarlige situation, og lovede min mor "at hun aldrig skulle fortryde, at hun havde fået mig". Det var et løfte, som kom til at koste mig dyrt. At sætte sig for at ens mor aldrig må blive sur eller ked eller vred på een, uden at man kommer i livsfare. Så er man på overtid! Jeg har fået ændret min overbevisning nu, således at jeg ikke skal behage nogen for at fortjene livet. Jeg opnåede ganske enkelt at få retten til at eksistere. Det var en kæmpe lettelse, som gav mig utroligt mange kræfter og masser af livsmod.
Jeg mistede desværre pludseligt min far som 3 årig. Dengang var det ikke normalt at involvere børn i hverken afsked eller begravelse. Jeg har altid haft en tvivl, om han overhovedet var død. Var han mon smuttet ud af bagdøren på sygehuset, fordi han ikke ville være min far mere? Jeg bar på en sorg, som aldrig var blevet helet, men nærmest glemt. Som voksen kom sorgen igen til at fylde mere og mere, og jeg samlede mod til at rejse tilbage i tiden og tage den smertefulde afsked på en fantastisk smuk og blid måde. Jeg fik helet min sorg (så selv terapeuten måtte fælde en tåre). Jeg har fred med afskeden, og har den fulde accept af det skete.
Jeg har haft et traume på det at gå til eksamen. I regression fandt jeg ud af at eksamenssituationen mindede mig om, da min mor og jeg fik beskeden om, at min far var død. Lægen kom ud på gangen (nøjagtig som læreren ved eksamen) og gav os det resultat der vendte fuldstændigt op og ned på hele vores liv. At gå til eksamen blev således en uudholdelig repetition af mit traume.